Demensvenligt Thy

Sanserne bliver vækket i det genkendelige

Publiceret 09-11-2023

Meget er forvirrende, når man bliver ramt af demens, men det genkendelige og sanselige kan give momenter af ro. Med fokus på netop sanserne laver sognepræsten i Vestervig og Agger sogne særlige demensgudstjenester.

Sanserne skal vækkes, når der er demensgudstjeneste i Agger Kirke. Sognepræst Søren Krogh bruger duften af årstidens blomster, planter og træer for at prikke til noget genkendeligt hos mennesker ramt af demens.

Fra en lille flettet kurv, som står på knæfaldet foran alteret, breder der sig en duft af skovbund og nåletræer. Fra kurven stikker der både mos, svampe, en grangren og egetræsblade op. Sognepræst Søren Krogh har selv været en tur i plantagen ved Lodbjerg, og den indsamlede skov er centrum for den gudstjeneste, han er i gang med for en gruppe beboere fra plejecenter Sct. Thøgersgaard i Vestervig.

Dagens tilhørere på forreste række i den lille kirke i Agger dufter til indholdet i kurven, og spørgsmålet “om, de kan dufte skoven?”, bringer smil og små nik frem. Fælles for John, Agnes, Jenny, Tage og Henning, som er med i dag er, at de alle er ramt af demens. Derfor er gudstjenesten også anderledes, end når Søren Krogh ellers trækker i præstekjolen.

- Vi skal møde dem, der er ramt af demens der, hvor de er. De er udfordret på så mange fronter, og det gælder naturligvis også i forhold til en normal gudstjeneste. Men ved at tilpasse mit tekstvalg, gøre den del kort og især gøre noget ud af at aktivere vores sanser, så får de en positiv oplevelse med sig. I foråret havde jeg f.eks. taget syrengrene med. Jeg oplever, at det for nogen forløser noget, at de kan synge med, og det vækker en følelse i dem, som de genkender fra tidligere i deres liv, fortæller Søren Krogh.

Både præst Søren Krogh og personalet fra plejecenter Sct. Thøgersgaard oplever, at kirkerummet er genkendeligt for deltagerne.

Kirken vækker minder

Han har været præst i Vestervig-Agger siden maj i år, og foreslog, da han trådte til, plejecentret at komme ud i den lille kirke, fremfor at lave gudstjeneste i opholdsstuen på centret. Den ide var de med på i Vestervig:

- Vi fylder bussen og kører herud, og det passer omtrent med det antal, der også deltog på plejecentret, men ved at vi træder ind i kirkerummet, så passer de fysiske rammer lidt bedre til det, der sker. Vores oplevelse er, at de fleste genkender noget ved at være der, og de ved godt, hvad de er til, fortæller Maya Jarlyng Robinson, der er aktivitetsmedarbejder på Sct. Thøgersgaard.

Jenny på 97 år har været kirkesanger tidligere i sit liv, og hun synger glad med på alle sangene under gudstjenesten.

Præsten taler kort om Allehelgens, om at finde ro og kobler det til efteråret, skoven og duftene i kurven. Der bliver sunget med på sangene. Orglet leverer akkompagnement til både “Vi pløjed, og vi såede”, “Du gav mig oh Herre” og “I skovens dybe stille ro”. 97-årige Jenny kan alle teksterne, og synger højt med en klar sopranstemme. Jenny har engang været kirkesanger, og timen i Agger kirke vækker tydeligt en glæde i hende. Hun fortæller under den efterfølgende kop kaffe og småkager, at det var i Hurup Kirke, hun sang. Samtidig siger hun, at hun vil låne en bil og tage sine forældre med i kirken i Agger, “for det er så rart”.

Og det er et ret præcist billede af den virkelighed, hun er i. Hun lever i det nu, der er lige her, hvor vi sidder – og i fortiden.

- Mennesker med en demenssygdom kan bruge deres sanser og lever i nuet. De kan ikke forholde sig til det abstrakte, men dufte, musik eller det at mærke på noget med hænderne vækker en følelse i dem, og jeg oplever, at det at synge fx giver Jenny en identitet tilbage, som hun ellers ikke husker eller mærker, siger Maya Jarlyng Robinson.

Håb om følelse af ro

Og for Søren Krogh er målet, at deltagerne i den lidt alternative gudstjeneste drager hjemad med en god følelse i kroppen:

- Det er min oplevelse, at mennesker, der er ramt af demens, har meget uro i hovedet. Målet med at invitere dem ind i kirkerummet, synge velkendte sange og bruge deres sanser kan forhåbentlig bibringe dem en følelse af glæde og ro, som de tager med herfra til resten af deres dag, siger han.